TP vvs i Vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Vores Taxa fra Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Penta Sikring tyverisikring

120 elever lyttede til Røde Kors I Vordingborg

Tirsdag morgen stod der Røde Kors Indsamling på skoleskemaet for 8. og 9. klasserne på Gåsetårnsskolen – Iselinge afdeling – i Vordingborg.

Ca. 120 elever lærere havde inviteret den lokale Røde Kors indsamlingsleder (Arne Holdensen) sammen med afdelingskasserer Reka Munksgaard forbi for at fortælle om årets Røde Kors Indsamling på søndag. Eleverne ønskede at melde sig som indsamlere.

Arne fortalte om årets tema, om at ingen skal stå alene. Om udsatte børn i Danmark eller ude i krigshærgede lande i Verden. Om hjemløse som udskrives gaden efter hospitalsindlæggelse, som tilbydes 14 dages ophold på et af Røde Kors herberger. Om udsatte familier som gennem familienetværk får gode fællesskaber og et afbræk i hverdagen.

Eleverne fik et indblik i at en indsamlingsrute kan give 37 børn i katastrofeområde vand i et år, at 200 børn eller voksne kunne få et katastrofetæppe og at 4 sårede kunne få lægehjælp eller en ambulance. Eller at fem børn kan få en dags ophold på Røde Kors ferielejr.

Herefter blev der givet praktiske oplysninger om hvordan man agerer som indsamler. Det blev understreget at elevernes eget udbytte var frisk luft i og i fællesskab med sine bedste kammerater at kunne yde en indsats for verdens mest trængende. Ikke kun det nære fællesskab, men også en del af Røde Kors over 13 millioner andre frivillige verden over.

Ud over at skolen har givet Røde Kors taletid har man også givet eleverne en ”skoledag” søndag den 3. oktober. Fridagen falder så senere. Og det er da ikke så ringe endda.

Det var en fantastisk time med god dialog og god stemning. Så jeg ser med glæde frem til på søndag, hvor mange unge vil komme til at dække nogle af vore indsamlingsruter.

Lundby

Ikke kun Gåsetårnsskolen giver en hånd med.
Lundby Efterskole har givet tilsagn om at kunne dække 10 ruter i Lundbyområdet. Vi er utroligt glade for dette nye samarbejde, som giver os mulighed for at komme rundt og besøge mange husstande i vores nordlige område.

Kalvehave

I Kalvehave og Viemose møder både spejdere og personer fra integrationsarbejdet op i Viemose spejderhytte. Dette samarbejde har kørt i flere år.

Ørnehøj
I Bakkebølle ligger institutionen Ørnehøj. Her har en gruppe beboere meldt sig som indsamlere og de vil gå rundt i sommerhusområdet forsynet med en indsamlingsbøtte.

Arne Holdensen, indsamlingsleder

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….