Frimann Hansen biler
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Biler skoda vw vordingborg Carsten Jensen Biler
Galleri Solby Design Stege på Møn
begravelse bisættelse stege vordingborg og præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Herretøj i Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 08:30, d. 24. feb 2024

11.000 gymnaster skal på gulvet

Lige knap 11.000 gymnaster skal på gulvet til gymnastik-kens forårsopvisninger i DGI Storstrømmen.

Stensved Gymnastikforening dancing jumpers

Foråret er på vej og sammen med lunere temperaturer og en stille spiren betyder det også højsæson for de traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI Storstrømmen byder i år på ni opvisninger fordelt i fem haller i Faxe, Vordingborg, Stege, Maribo og Næstved.

Der bliver bogstaveligt talt sprunget ind i foråret når flere end 100.000 gymnaster fra foreninger, efterskoler og DGI’s landsdelshold skal vise, hvad de har lært i løbet af sæsonen, når de løber på gulvet over hele landet fra slutningen af februar og frem til april.

I DGI Storstrømmen er der i år næsten 11.000 gymnaster, der skal på gulvet til DGI’s forårsopvisninger.

Anita Munk, formand for DGI Storstrømmens Gymnastik, ser frem til de mange opvisninger:

“Forårsopvisningerne er et af de absolutte højdepunkter i gymnastiksæsonen her i vores landsdel. Det er her, gymnasterne kan vise det frem, som de har arbejdet med i hele sæsonen. Og så er det også her, at man virkelig får at se, hvad det kan munde ud i, når en masse frivillige i løbet af året investerer både tid, energi og kræfter i gymnastikken,” siger Anita Munk.

Fællesskab

I en idræt som gymnastik, hvor der ikke er kampe på programmet hver weekend, er forårsopvisningerne blandt de få muligheder, som gymnasterne har, for at vise, hvad de har lært i løbet af året. Og derfor har opvisningerne en helt speciel plads i mange gymnasters hjerter.

“Enhver, der har været med til forårsopvisningerne, kan skrive under på, at det virkelig er kulminationen på et helt års arbejde ude i foreningerne. Og glæden og stoltheden ved at dele frugterne af det arbejde med hele det store gymnastikfællesskab, det er så stærkt, at der næsten ikke kan sættes ord,” slår Anita Munk fast, og fortsætter:

“Det fællesskab, som gymnastikforeningerne repræsenterer, får altid ekstra næring ved forårsopvisningerne, hvor man virkelig mærker, hvor stærkt det er. Derfor skal der også lyde en kæmpe tak og sendes et kæmpe skulderklap til alle de frivillige, både ude i foreningerne og til opvisningerne, som er dem, der får det her til at ske,” siger Anita Munk.

Landsstævnet banker på

Selv om sommeren 2025 er halvandet år væk, så begynder de indledende øvelser for de gymnastikhold, der skal med til DGI Landsstævne i Vejle i sommeren 2025, faktisk allerede så småt nu.

For holdtilmeldingen til landsstævnet er nemlig åben, og derfor er det i de kommende måneder, at de gymnastikhold, der vil lave opvisning og mærke suset fra et landsstævne, skal melde deres hold til.

Gymnastik og landsstævne har gået hånd i hånd i mere end 140 år og derfor er det også noget helt specielt for en gymnast at lave opvisning til et landsstævne.

“Vi glæder os rigtig meget til forhåbentlig at se mange repræsentanter fra DGI Storstrømmen til landsstævnet i Vejle i 2025. Det er jo kun hvert fjerde år, at gymnasterne får mulighed for at vise sig frem på landsstævnet, så vi håber, at så mange som muligt vil gribe den mulighed og repræsentere vores landsdel. Og selv om halvandet år kan virke som lang tid, så er der jo allerede så småt åbnet for tilmelding,” siger DGI Storstrømmens formand Henrik Holmer.

DGI Landsstævne afvikles i Vejle 3.-6. juli 2025.

DGI Storstrømmens forårsopvisninger:

Faxe, Faxe Hallerne fredag d. 1/3 klokken 18-21.30 (kun voksne gymnaster)

Faxe, Faxe Hallerne lørdag d. 2/3 klokken 11-16.30

Faxe, Faxe Hallerne søndag d. 3/3 klokken 10-15.15

Vordingborg, VU Hallen lørdag d. 2/3 klokken 9.15-17.30

Vordingborg, VU Hallen søndag d. 3/3 klokken 10-17.30

Arena Næstved, Næstved lørdag d. 9/3 klokken 9-20.30

Maribo, Maribo Hallerne lørdag d. 9/3 klokken 9.30-17

Maribo, Maribo Hallerne søndag d. 10/3 klokken 9.30-17.15

Møn, Mønshallerne søndag d. 10/3 klokken 9.15-17.45

7 timer siden

Joanna overtog salonen på Lindevej i Stensved for et år siden og døbte den Frisørstuen.

8 timer siden

Nu er det snart 10 år siden at Charlotte Stage åbnede Stage Optik på Algade

12 timer siden

Politiet har afgivet skud i Sorø og ramt en person!

12 timer siden

Det er ingen hemmelighed at Jesper Adler (K) går ind for kernekraft, og det har

13 timer siden

Møns Bank har fået en god start på 2025, hvor forretningen har udviklet sig som

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
3 dage siden

Søndag 11. maj stod på båltænding, klatring, orienteringsløb og naturkendskab hos Præstø blå Spejdergruppe. Det

6 dage siden

Vordingborg Idrætsråd har indstiftet en hel ny pris, Hall of Fame.

6 dage siden

Uddeling af årets idrætspriser i DGI Huset Vordingborg den 8. maj 2025.

1 uge siden

Dagen er for alle med interesse i lystfiskeri. Arrangørerne er Vordingborg Kommune, Sportsfiskerforeningen Storstrømmen og

2 uger siden

Møn Tennisklub inviterer alle til Tennissportens dag lørdag den 3. maj kl. 10-13 på banerne

2 uger siden

Vigtig bundkamp på Thun Arena. Vordingborg IF mod LUIF i en kamp mod direkte nedrykning

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….